Hvid chokolademousse med hyldeblomst

Mousse portionsantettet i glas med to hindbær lidt citronmelisse på toppen
Yields: 6 Servings Difficulty: Medium Prep Time: 20 Mins

Denne dejlige sommerdessert kan man ikke gå galt i byen med; ud over at stå virkelig flot, når den er pyntet med bær og lidt grønt, smager den også himmelsk! Sødmen fra den hvide chokolade får modspil fra hyldeblomsten og citronen, og al den luft, der er indkorporeret fra både flødeskum og æggehvider gør en portion så let, at man måske endda lige kan klemme en ekstra ned.

Opskriften her er til 6 portioner og kræver ikke husblas. Anretter du moussen i enkelte portioner, står den fint selv, men hvis du vil bruge den som fyld i en kage, kan det måske være en god idé at smelte noget husblas i den infunderede fløde, lige inden den blandes med chokoladen.

Det skal lige bemærkes, at selvom opskriften kun siger 20 min arbejdstid, skal moussen stå på køl i mindst 6 timer for at blive fast. Jeg plejer at lave dem dagen før for at være helt sikker på, at moussen er fast.

Ingredients

0/6 Ingredients
Adjust Servings

Instructions

0/10 Instructions
  • Ryst hyldeblomstskærmene og klip de grove stængler af, så der kun er de små, fine tilbage, og blomsterne er i små klaser. Skyl så skærmene for at komme af med resterende smådyr og snavs.
  • Hæld 150 ml af fløden op i en lille gryde og tilsæt drænet hyldeblomst og zest fra citronen.
  • Lad flødeblandingen nå kogepunktet, mens der røres rundt og sæt derefter på køl i 3 timer, så hylden og citronen kan infundere.
  • Si flødeblandingen, så hylden og citronen bliver fjernet. Her gælder det om at få så meget væske ud som muligt, så det kan godt blive nødvendigt at trykke lidt på hyldeblomsterne for at få det sidste fløde igennem.
  • Hæld flødeblandingen i en ren gryde og opvarm under stadig omrøring til det næsten når kogepunktet.
  • Hak den hvide chokolade så fint som muligt og hæld i den varme flødeblanding. Rør så rundt, så det bliver til en jævn, ensartet masse. Der må ikke være nogle chokoladeklumper tilbage.
  • I mellemtiden piskes resten af fløden til en meget blød flødeskum. Her er det virkelig vigtigt, at der ikke bliver pisket for meget, da dette vil resultere i en grynet mousse. Fløden skal være meget tyktflydende, men ikke fast.
  • Tilsæt så ca. 1/3 af flødeskummen til chokoladeblandingen og bland forsigtigt dette sammen, inden chokoladeblandingen tilsættes den resterende flødeskum. Det gøres i denne rækkefølge, da for meget luft ellers vil blive slået ud af flødeskummen.
  • Pisk så æggehvide med saften fra 1/2 citron og vanilje til det bliver stift og fold så forsigtigt dette i moussemassen.
  • Moussen fordeles nu ligeligt i 6 glas, der stilles på køl i minimum 6 timer, inden de kan pyntes med fx hindbær og citronmelisse og serveres.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *